For ledige offentlige stillinger gælder det, at handicappede har fortrinsadgang. Fortrinsadgang betyder, at en offentlig arbejdsgiver på opfordring af det lokale jobcenter eller den handicappede selv er forpligtet til at indkalde en handicappet ansøger til jobsamtale, medmindre arbejdsgiver vurderer, at ansøgeren ikke opfylder de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling.
Ansøgere med fortrinsadgang har altid krav på en ansættelsessamtale, hvis de opfylder de kvalifikationskrav, som stillingen kræver.
Øvrige muligheder under fortrinsadgang
Efter eller sideløbende med, at en person med et handicap har fået sin
stilling/bevilling efter reglerne om fortrinsadgang, har personen fortsat
mulighed for at søge om
Isbryderordning, specielle
hjælpemidler, særlig
indretning af arbejdspladsen og
personlig assistance til praktiske funktioner
i henhold til disse ordninger. Det er selvstændige tilskudsordninger, der
sagtens kan kombineres.